BRUG VANDET - I STEDET FOR AT ÆDE AF LANDET

VIS OS HVORDAN VI SKAL BO TÆT

KONKURRENCEPROJEKT

2010

Tildelt 2. præmie - Læs dommerbetænkningen HER

Mange af Danmarks store byer ligger ved kysten, og forstæderne til disse byer rækker langt ind i landet. Over halvdelen af alle danskere bor i forstaden, hvilket er et stort problem, da forstæderne har et meget stort ressourceforbrug. Vi vil derfor prøve at ændre boligidealet om at bo i et stort hus i en forstad.

Projektets primære idé er at flytte en del af forstadens areal ud i vandet for på den måde at gøre byen mere samlet. Ved at ændre kystbyernes forstadsarealer - som alle danner en stor halvcirkel - skaber vi altså en rund og samlet by. Da de nye bydele ligger i vandet, er det oplagt, at de er bilfrie, og der vil være stor mulighed for at udnytte vand, vind og solenergi. De nye bydele vil producere energi til sig selv, men de vil også blive genererende batterier og videregive den overskydende energi til storbyernes kerner.

 

 

 

 

 

Visionen om en miljøbevidst bydel, der ligger i vandet, er opstået ud fra idéen om, at vi skal udnytte al det vand, som Danmark er omgivet af. Der er lagt vægt på at bo tættere for den energisparende gevinst, og da der derved opstår et langt større fællesskab og socialt netværk.

Filmen giver et budskab videre om en flydende bæredygtig og social bydel. Der er lagt vægt på at viderebringe budskabet let spiseligt. Filmens visuelle koncept er derfor humoristisk, og historien er fortalt med en naiv, men også en selvfølgelig overbevisning.

Et samarbejde med Kasper Skovsbøl