"I Remember..."
Det Frie Felts Festival
Dansehallerne, København Juni 2016
I ”I remember…” leger Knudsen/Bøen Collective med grænsen mellem fiktion og virkelighed i en udforskning af egne og andres barndomserindringer. De vækker erindringer gennem kroppen via bevægelse og sansepåvirkninger og transponerer ”originale” minder til æstetisk materiale. Arbejdsprincipper er gensidig udveksling og improvisation, og de inviterer publikum til at dele og blive en del af det erindringslandskab, der bygges op og performes i under festivalen. ”I remember…” er en udforskning af forbindelsen mellem erindringer, krop og rum.
Knudsen/Bøen Collective er et samarbejde mellem performancekunstner Lise Aagaard Knudsen - www.liseaagaardknudsen.com , dansekunstner Karen Eide Bøen og scenograf Mie Dinesen.