SE MIG SE DIG

en vandrende kunstudstilling om ensomhed og workshops med skoleklasser
Skabt i samarbejde med designer Signe Kirk og fire 6.klasser i Syddjurs Kommune.
Støttet af Statens Kunstfond (huskunstnerordningen), Syddjurs kommune, Tved Sparekasses Fond

Sponsorater af: Kvadrat, Grønfeldt Byggemarked, Stark Rønde, XL Byg Ryomgård,

Projektet var bygget op som en vandrende udstilling der rejste til 4 skoler i Syddjurs Kommune og var derudover fulgt at en 5-dags workshop. På workshoppen arbejdede en gruppe elever sammen omkring temaet ensomhed - herigennem blev de introduceret til en kunstnerisk proces igennem mødet med materialer, teknikker, farver, dialog omkring indtryk og udtryk. Elevernes kunstneriske bidrag blev sammenflettet til en stor kunstinstallation og blev placeret som en del af den vandrende udstilling. Udstillingen var tilgængelig for resten af skolen i den følgende uge. Herefter rejste udstillingen videre til en ny skole, men elevernes installation blev på deres egen skole.

Intentionen med projektet var både at udvikle et kunstneriske rum som kan åbne en følelsesmæssigt samtale fra et mere kropsligt og sanseligt sted end vi er vant til. Her var ambitionen at skabe et dialogisk redskab for skolerne og samtidig at introducere en gruppe elever til en mere dybdegående møde med den kunstneriske proces og de udtryksmuligheder som den kan rumme. Og forhåbentlig kan hjælpe eleverne til ikke blot at blive klogere på den kunstneriske proces, men også sig selv. Som nævnt forløser projektet også en ambition at om bringe kunsten ud hvor der normalt er langt til den slags oplevelser.